Jeg husker tydeligt, at jeg sad på barrieren i det lille ridehus ved Nørrehostrup Rideklub. Jeg ventede ivrigt på at det blev min ridetime timen efter. Som hestene red forbi, så jeg dem som mennesker, som om de havde ansigter. Jeg vidste ikke helt hvad det betød, men det gik op for mig de var individer på en måde ligesom os.

Sidenhen, har jeg været så heldig altid, at have heste omkring mig, og som de frieser vi selv er begyndte vi i nullerne at avle Frieser heste. Jeg red selv pony og vi kørte til Nederlandene efter to ponyer. Den ene solgte jeg ret hurtigt, og den anden red jeg op til landsplan indtil jeg faldt for aldersgrænsen. Konkurrencelivet var dog lidt hårdt til mig. Jeg havde ikke de rigtige værktøjer til, at kunne magte det pres der blev pålagt mig. Jeg mistede derfor ridelysten helt.

Efter at have solgt min sidste pony tog jeg til Australien et år som udviklingselev for at flygte stævnepresset og hesteverdenen. Her landede jeg på en Pinto ranch med 39 heste. Det endte igen i konkurrenceridning og jag – også i 39 graders varme. 

Da jeg så kom hjem et år efter, og havde igen fået nok, kom der ponyer ind i kommission. Det var på en måde nemmere for mig, fordi jeg ikke skulle ride stævner på dem. Så en dag, kom min far og fortalte at han havde lavet en god handel. Han havde købt en hoppe fra Nederlandene, Gumosa på fem år, og hun var i fol. En kasseret springhest, med en god afstamning. Selvom jeg var rasende dengang, må jeg nu tilstå at det har været den bedste hest for mig nogensinde. ALT jeg vidste og kunne skulle jeg lægge om – og sikke en gave det er!

Imens jeg læste mine studier i Statskundskab i Sønderborg, Strasbourg, Groningen og Bruxelles forsøgte jeg at bruge alle mine frie timer på hestene. Det gik nogenlunde, for det meste foregik altid fra jorden af, og vi avlede lidt på Gumosa. Her fik vi blandt andet i 2018 hingsten Napoleon som gik videre til hingstekåring. Desværre var arrangementet ramt af Corona. Ham fik jeg nogle gode år med indtil han blev solgt i efteråret 2023 som Hunter hest med henblik på at skulle til Florida i USA.

Derudover har vi Rosa (2021) og Sille (2022) efter Gumosa, hvor Rosa nu er i tilridning. Den første hest jeg ikke selv tilrider. Et svært valg for mig, men det rigtige når jeg har en søn på under seks måneder ved min side det meste af dagen.

I 2021 blev jeg også uddannet fysirurigsk hesteterapeut fra Center for Dyreterapi ved Bettina Hvidmose i Hirtshals.

I 2022 blev jeg husar ved Hesteeskadronen i Slagelse.

Imens har jeg taget et utal af kursuser ved Marianne Florman, Mathilde Denning og Manja Vestergaard.

Mine hesteeventyrer strækker sig derfor fra landsplan på pony, start i Sverige, til nationale pinto mesterskaber i Australien, diverse Frieser og DV kåringer, en masse anatomi og massagelære til ridt med Dronning Margrethe.

Men den største ære er hver gang nogen betror mig den store opgave, at formidle det, som deres kære dyr har på sinde.